Have- og arbejdsdag for bestyrelse og dens supplanter
Måløv den 17. november 2024
Til orientering,
Bestyrelsen har ad flere omgang forsøgt at samle beboere til sammenkomst og arbejdsdag, men vi har desværre måtte aflyse, trods dato har været kendt i måneder. Heldigvis blev bestyrelsen og dens suppleanter enige på seneste bestyrelsesmøde om at gennemfører en have- og arbejdsdag blot for bestyrelse og supplanter. Den blev afholdt Lørdag den 2. november kl. 10. Det var en succes, og vi fik ordnet en masse ting.
Her er en oversigt over, hvad vi fik ordnet:
Fejet og støvsuget kældergangene
Fjernet spindelvæv ved lofterne i udgange til vej og have
Oprydning i fyr- og depotrum (pågår pt. Flemming)
Rengøring og fjernelse af ukrudt i cykelskur
Rengøring af rustfrie stålarealer i og ved elevatorerne (pågår Alice/Laila)
Opsætning af net til sandkassen
Fjernelse af legetøj fra sandkassen
Reparation af legehus (altankasser)
Vask af døre og indgangspartier (13, 15, 17, 19)
Aftørring af postkasser (13, 15, 17, 19)
Tilpasning af måtter (udskæring for kabelkanal ved hoveddør)
Nedlæggelse af hyldekasse
Rensning af elevator i kælderen
Oprydning i kældergangene
Bortkørsel af affald
Jeg vil gerne som Bestyrelsesformand takke den øvrige bestyrelse og dens supplanter for den store indsats, til glæde og gavn for alle beboere.
Med venlig hilsen,
Flemming Westervang
Bestyrelsesformand
Ordinær generalforsamling 2024
Der er i Søfryd2 den 11. april afholdt foreningens ordinær generalforsamling - du finder godkendte regnskaber/budget/beretning og referat under "Bestyrelsen" og "Generalforsamlinger" som du finder her>
April 2024 - udskiftning til LED belysning i vore elevatorer
Vi har afsluttet montering af LED belysning i alle vores elevatorer. Der ligger her en markant besparelse på el-forbruget, da lyset i stolene er tændt 24 timer i døgnet, 365 dage om året. En samlet reduktion på strømforbruget til 28% ift tidligere og lyskilderne giver ca. 20% mere lys.
Arbejdsdag i ejerforeningen
Måløv 2. september 2023
Tusinde tak for den store opbakning til vores årlige arbejdsdag - og vi fik virkelig nået mange opgaver såsom:
rengøring af tag på cykelskur
oprydningen i cykelskur
rensning af beton mellem have og terrasserne
fjerne ukrudt
oprydning af affald på fællesarealerne
feje kælder gangene
og meget mere
Undervejs blev der også hygget med kaffe og lækkert hjemmebag
Det hele blev afsluttet med grill pølser og hjemmelavet kartoffelsalat
Arbejdsdag i ejerforeningen
Måløv maj 2023
Der var indkaldt til en fælles arbejdsdag lørdag den 1. juli 2023 i haven - men denne begivenhed måtte desværre aflyses grundet for få tilmeldte. Vi håber der bliver større tilslutning til en lignende senere begivenhed.
Etablering af Fibernet fra TDCnet
Måløv september 2022
Det var en enig bestyrelses der vedtog på et ekstra ordinært bestyrelsesmøde den 20. september at acceptere tilbud fra TDCnet om etablering af fibernet fra TDCnet.
Tilkobling af de enkelte lejlighed til fibernettet er naturligvis frivillig.
Det forventes at kabelarbejdet færdiggøres omkring december 2022/januar 2023.
Når vi ved noget mere konkret, vil bestyrelsen, hvis ønsket, invitere til informationsmøde for ejerne.
Mød dine naboer - fællesdag i haven
Måløv den 15.8.2022
Søndag den 14 august bød ejerforeningen på kage, koldt vand og komsammen i haven - og vi må sige at vi havde vejret med os. Dejligt at se at 22 beboer i Søfryd2 havde fundet tid i kalenderen. Der var masser af sol, hygge og gode samtaler.
Så en stor succes som bestemt tåler gentagelse.
God sommer fra initiativtagerne
Inge Lange (17), Vibeke og Flemming Westervang (13)
Lørdag den 25 juni 2022 - arbejdsdag i ejerforeningens tegn
Måløv den 25.6.2022
Herfra skal lyde en stor tak til alle som bakkede op omkring vores fælles arbejdsdag i bl.a haven. Må indrømme at jeg personlig frygtede det blev en "bestyrelses opgave" - og opgaverne var mange, bl.a.:
- Oprydning i cykelskur (skrald og ukrudt)
- Ikke funktionsbare cykler fjernes
- Rengøring af rustfristål fladerne i elevator stolene
- Maling af havebænkene
- Opbrydning af sandkasse
- Nedtagning af legehus
- Etablering af ny sandkasse
- Hjemmebag til arbejdsholdet (1 har allerede meldt sig)
- Bortkørsel af affald
men der tog jeg heldigvis fejl, så gruelig fejl med Ialt 22 fremmødte, som alle kunne bidrage med alt lige fra hjemmebag, indkøb, værktøjs lån, trailer og rå arbejdskraft.
Sikken et sammenhold i Ejerforeningen Søfryd 2 - tak
Tak til holdet bag planlæning, indkøb m.m. uden jeres bidrag havde det ikke været mulig.
Resultatet taler vist for sig selv
Vh
Den Stolte Formand og resten af Søfryd2’s bestyrelse
Etablering af automatisk dørpumper ved havedørene
Måløv den 12.5.2022
Arbejdet med etablering af automatiske dørpumper i havedørene i nr. 15, 17 og 19 er nu afsluttet.
Det er virkelig en opgradering der gør adgangsforholdene markant bedre for alle.
Døråbner er etableret ved opgangs panelet (dørtelefon) - dog ikke i nr. 15, der er den placeret på halvmuren.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Ejerforeningen Søfryd 2
INDKALDELSE TIL EKSTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2022
Måløv den 25.4.2022
Medlemmer I Søfryd2 inviteres hermed til ekstraordinær generalforsamling i Ejerforeningen Søfryd 2. Generalforsamlingen afholdes den 10. maj 2022 - kl 19.00 i haven, Søndergårds Alle 13-19.
Dagsorden
Valg af dirigent og referent
Forslag fra bestyrelse til endelig godkendelse
Forslag vedr. vedtægter, vedtaget på ordinær generalforsamling den 20. april 2022, fremsættes til endelig godkendelse.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Ejerforeningen Søfryd 2
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2022
Måløv den 31.3.2022
Husk at der er indkaldt til den ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Søfryd 2.
Generalforsamlingen afholdes den 20. April kl 19 i Fælleshuset Søndergård, Søndergårds Alle 69, 2760 Måløv
Emner som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til bestyrelsen på email til adressen: bestyrelse.soefryd2@gmail.com, senest den 6. april 2022. Forslag som er indleveret rettidigt, vil blive udsendt til medlemmerne, senest en uge før generalforsamlingen.
Vel mødt!
Information vedr. røgalarmer - vi har alle et ansvar!
Måløv den 30.3.2022
Beredskabsstyrelsen har følgende vejledning: Kan en røgalarm blive for gammel?
En røgalarm lever ikke evigt - tjek datomærkningen
Når røgalarmen bipper for lav batterispænding skal batterierne skiftes. Røgalarmer bør i øvrigt udskiftes med ca. 10 års mellemrum, uanset om de har indbygget batteri eller ej. Udskift derfor dine røgalarmer, hvis de er mere end 10 år gamle.
Derfor anbefaler bestyrelsen at beboerne selv iværksætter udskiftning af røgalarmerne. Der gøres endvidere opmærksom på at jf. bygningsreglementet er krav om trådførte (230v) når byggeriet er opført efter 2004.
Der findes en del på markedet - men bestyrelsen anbefaler der anvendes disse:
eller
Da der er tale om 230v monteringer skal disse monteres af autoriseret el-installatør.
Til beboerne Søfryd 2
Måløv 18. januar 2022
CYKELSKURET:
Vi har et tilbageværende problem med pladsen i cykelskuret og den senest oprydning iværksat i november 2020 har ikke hjulpet meget. Vi indskærper derfor endnu engang, at cykelskuret er ikke et opbevaringssted. Det er til de cykler, som bliver brugt regelmæssigt.
Derfor opfordrer bestyrelsen alle beboere til at fjerne de cykler, som sjældent bliver brugt, således at der bliver plads til de resterende cykler. Hvis problemet med det overfyldte cykelskur ikke er løst til foråret, kan bestyrelsen blive nødsaget til at finde en anden løsning, hvilket vil medføre økonomiske konsekvenser for foreningen.
TRAPPEOPGANGE:
Vi gør opmærksom på, at opgangene og dens arealer skal være ryddet af to årsager: dels grundet af brandsikkerhedsmæssige årsager men ligeledes at vi ønsker at vores ejendom ser pæn og ryddelig ud.
Den eneste tilladte genstand i opgangen er en enkelt dørmåtte foran egen hoveddør.
Derfor beder vi beboerne om at fjerne evt. andre genstande, der i henstilles/opbevares ved egen hoveddør.
Med venlig hilsen og på forhånd tak for samarbejdet
Bestyrelsen
Søfryd 2
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2021
Husk at der er indkaldt til den ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Søfryd 2.
Generalforsamlingen afholdes den 6. September kl 19 i Fælleshuset Søndergård, Søndergårds Alle 69, 2760 Måløv
Emner som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til bestyrelsen på email til adressen: bestyrelse.soefryd@gmail.com, senest den 23. august 2021. Forslag som er indleveret rettidigt, vil blive udsendt til medlemmerne, senest en uge før generalforsamlingen.
Meddelser til beboerne i Søfryd 2
Juni 2021
Endelig er sommeren kommet og endelig er de LED rør som tidligere er bestilt til havelamperne også kommet (forsinket grundet Corona). Lyseffekten (lux lumen) er identisk med de tidligere fluorescerende, men vi reducere el forbruget med ikke mindre end 66%, hvilket giver en samlet besparelse på over 1200 kroners pr. år.
Lamperne er idriftsat - så lad os nyde sommeren , lyset og besparelserne
Maj 2021
Bestyrelsen har fastlagt den kommende generalforsamling til afholdelse den 6. september kl. 19:00 i Søndergårdens fælleshus. Indkaldelse vil blive udsendt senere.
Bestyrelsen har endvidere besluttet af udskifte downlight spots ved postkasser og udhæng i alle opgangene grundet slidtage på fatninger og ballast i flere armaturer står for udskiftning. De nye downlight spots bliver naturligvis med LED teknologi som både giver mere lys og samtidig en væsentlig besparelse på strøm. Udskiftningen vil ske løbene henover sommeren så vi er klar til den mørke vinterperiode.
Marts 2021
Generalforsamlingen er udskudt.
Vi har tidligere på facebook oplyst, at afholde årets ordinære generalforsamling, den 27. april 2021
Corona-situationen gør imidlertid, at bestyrelsen, som mange andre foreninger og selskaber, har besluttet at udskyde generalforsamlingen, til efter sommerferien. Nærmere information herom senere.
Forbrugsmålere
Vi har nu fået idriftsat vores fjernaflæsningsmodul for vores forbrugsmålere (WebMon). Det betyder at administrationen lettes betragtelig både ved aflæsninger i forbindelse med til- og fraflytninger, ved års aflæsninger
samt hvis den enkelte forbruger selv ønsker at følge sit forbrug på koldt- og varmt vand samt energi.
For at benytte WebMon skal der benyttes en App fra Brunata. Hvordan App'en bruges kan læses i nedenstående linket dokument. Til de beboer som ikke har mulighed for at bruge App'en, er der naturligvis stadigvæk
mulighed for at aflæse og følge forbruget direkte på målerne.
Der vil derfor til dette brug og en af de nærmeste dage, modtage et aktiveringsbrev (i den fysiske postkasse).
Brunata vil fremover aflæse forbruget uden at skal have adgang til lejligheden.
Rekvirering af håndværkere
Det er blevet besluttet i en enig bestyrelse, at det fremover kun er medlemmer af bestyrelsen eller vores vicevært som kan rekvirere service på ejendommens installationer herunder: lys, varme, elevatorer m.m..
Udskiftning til LED i kælderen
Vi har ligeledes i marts måned fået færdiggjort tilpasning af lys armaturer i kælderen og efterfølgende udskiftning til LED-rør som samlet giver bedre lys og en væsentlig energibesparelse.
Oprydning i teknikrum i kælderen
Teknikrummet har været genstand for opbevaring af byggematerialer/indbo og hensættelse af affald - dette er nu fjernet. Bestyrelsen henstiller til at rummet ikke anvendes henstilling eller opbevaring af genstande eller indbo, men at eget kælderrum benyttes til dette formål.
Februar 2021
GENERALFORSAMLING OG BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING
På vores virtuelle bestyrelsesmøde den 11. februar aftalte vi, at årets ordinære generalforsamling afholdes den 27. april kl 19 i Fælleshuset.
Vi håber at vi i år kan gennemføre en helt normal generalforsamling med stort fremmøde, og forhåbentlig uden masker.
Nærmere følger, herunder dagsorden, regnskab, frister for at komme med forslag osv. og selvfølgelig også information hvis restriktioner forhindrer, at vi kan afholde mødet. Men reserver allerede nu tidspunktet.
Og overvej gerne om du vil stille op til bestyrelsen, og dermed være med til at præge fremtiden for Søfryd 2. Vi mangler folk, bl.a, grundet fraflytning. En aktiv og fuldtallig bestyrelse er afgørende for, at vi fortsat kan have den bebyggelse og den have som vi er mange der nyder.
Vi har et godt samarbejde, har mange planer og synes vi når gode resultater, men har også tid til et grin indimellem.
Har du ønske om at høre mere om bestyrelsens arbejde inden du beslutter dig, er du meget velkommen til at kontakte Formanden eller et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Oktober 2020
Oprydning af efterladte cykler samt andre genstande i cykelskur
Efter ønske fra årets generalforsamling vil vores cykelskur og udvendige cykelstativer vil igen i år blive genstand for gennemgang for efterladte cykler. Bestyrelsen har som tidligere, sat en gul strip på styret.
Systemet er at den påsatte gule strip fjernes af ejeren såfremt man kan vedkende sig ejerskabet af cyklen.
Beboernes gennemgang starter nu og afsluttes senest 30. november.
De cykler som efter den 1. december stadigvæk er markeret med den gule strip, fjernes og bortskaffes af vores vicevært service den første uge af december.
Cykelopbevaring
Hverken cykelstativerne (foran nr. 17) eller cykelskuret er tiltænkt til opbevaring af cykler som ikke anvendes i en længere periode. Dertil er pladsen for trang, hvorfor vi henstiller til at den opbevares i eget kælderrum eller i det lille fælles cykelrum i kælderen.
Er cykelstativerne i skur fyldte henvises der til stativerne foran nr. 17 eller i kælderrum og de må altså ikke stilles langs væggen i skuret.
De uafhentede genstande (som gl. fodboldsmål, forlængerledninger, vandslanger m.m.) som er efterladt i cykelskuret, vil ligeledes blive kørt på genbrugspladsen, hvis det ikke er fjernet af rette ejermand inden udgangen af november.
Generalforsamlingens referat og beretning
Referat og formandens skriftelig beretning fra Generalforsamlingen den 28. september er placeret under afsnittet "dokumenter"
September 2020
Vi afholdte mandag den 28 september kl 19:00 den årlige Generalforsamling i Søndergårdens fælleshus. Vi havde en god generalforsamling, selvom fremmødet, forståeligt nok, ikke var så stort.
Bestyrelsens forslag, inkl budget, blev vedtaget med alle stemmer for.
Det betyder bl.a. at de sidste to opgange vil blive malet i 2020, og at de udsendte forslag om besparelser på energiområde, incl nye energi målere vil blive gennemført, dvs nye målere i den enkelte lejlighed. Nærmere om installation og betaling heraf senere, i meddelelse direkte til alle fra Lea.
Af beretningen fremgik det, at der i “året” er gennemført en række initiativer, både ude og inde: maling af to opgange, udskiftning af bænke-borde, energibesparende foranstaltninger, låsefunktion på elevatorer, gennemgang af kontrakter, opstilling af prognose for de kommende år m.m. Beretningen vil blive udsendt til alle på sædvanlig vis.
Alice, Bodil, Flemming, Jan og Bent blev genvalgt til bestyrelsen. Men vi vil gerne have et par medlemmer mere at dele opgaverne med - i kan nå det endnu! Tak til Sen Senel for at have taget sin tørn.
Ejerbidraget til dækning af fællesomkostninger er igen i år uforandret.
Protokollat fra mødet vil blive udsendt til alle på sædvanlig vis.
April/Maj 2020
Så er vi gået igang med at udskifte de traditionelle glødelamper💡 og lysstofrør til led teknologi - i kælder, elevatorer, udhæng og i haven.
Det har en stor effekt på bestyrelsens bestræbelser i reduktion af strømforbrug, reduktion af CO2 udledning og ikke mindst at skærpe ejerforeningens grønne ☘️ profil.
Tilbagebetalingen på investering er >2 år.
Bestyrelsen har ligeledes besluttet at opgangene 13 & 15 istandsættes. Arbejdet er påbegyndt og forventes afsluttet i maj 2020.
Marts 2020
Generalforsamlingen er udskudt.
Vi har på facebook tidligere oplyst, at vi har planlagt at afholde årets ordinære generalforsamling, den 27. april.
Corona-situationen gør imidlertid, at bestyrelsen, som mange andre foreninger og selskaber, har besluttet at udskyde generalforsamlingen, til efter sommerferien. Nærmere herom senere.
Jeg kan oplyse, at foreningens økonomi for 2019 ser fornuftig ud, trods de initiativer bestyrelsen har sat igang.
Giver udskydelsen anledning til spørgsmål eller kommentarer: Kontakt bestyrelsen via foreningens hjemmeside.
LEA vil udsende besked om udsættelsen til os alle.
Pas godt på jer selv og hinanden - og nyd foråret og sommeren også med de nye bænke, der snart kommer i haven.
Bent
formand for bestyrelsen
Hjertestarter
Vores hjertestarter (som er placeret udenfor nr. 15) er nu registreret på hjertestarter.dk, hos hjerteløberne samt synlig for 1-1-2 alarmcentralen. Håber dermed vi som ansvarlig ejerforening, kan være med til at redde menneskeliv.
Istandsættelse af trappeopgange
Bestyrelsen har besluttet og iværksat at trappeopgangene i nr. 13 og 15 skal istandsættes (males) - arbejdet går snarest muligt igang. Den kommende bestyrelse vil herefter tage stilling til om opgang 17 og 19 skal istandsættes i 2021
Elevatorerne
Da vi har haft en del påkørsler af elevatordørene i forbindelse med til- og fraflytninger samt transport af indbo, har bestyrelse iværksat at der er monteret et "aktiv dørhold" i alle elevatorstolene.
For bl.a. at undgå påkørsel af elevatordør, er der nu monteret en nøglekontakt i elevatorstolene, som ved aktivering kan holde døren åben imens en lastning/losning pågår. Det kan f.eks være
yderst anvendeligt i forbindelse med flytning eller transport af store- eller mange genstande. Det kalder vi “aktiv dørhold”
Anvendelse af aktiv dørhold:
Aktiv dørhold skal aktiveres med gadedørsnøglen - som sættes i cylinderen mærket “Aktiv dørhold” og drejes mod højre - hvorefter nøglen skal forblive i cylinderen.
Herefter kan du påbegynde din læsning/losning.
For at frakoble “Aktiv dørhold” drejes nøglen helt til venstre position og derefter tilbage i lodret position, hvorefter nøglen kan fjernes og døren lukker efter 3-4 sekunder.
Det er vigtigt at du sikre dig at ”Aktiv dørhold” er korrekt frakoblet – vent evt. på at du ser døren lukke.
Haven
Bestyrelsen har besluttet at vi arbejder videre med at fastholde den høje standard for vores haveanlæg. Så snart vejret tillader det vil vores havemænd fjerne flisegruppen foran legehuset, da de er svært angrebet af flisepest. Havemændene vil ligeledes fjerne grusstykket foran legehuset og derefter anlægge stykket med græs. De gamle bord- og bænkesæt som ikke er blevet vedligeholdt de par sidste år, er allerede blevet solgt og fjernet. Så snart havemændene er færdige med anlægsprojektet vil de nyindkøbte bord- og bænkesæt blive opstillet. De små fliseområder som ligeledes er angrebet af flisepest vil ved samme lejlighed blive renset.
2019-12-04
YouSee ændringer
Husk at alle Yousee-kunder, uanset valget af kanalpakker, mister den 1. januar adgangen til Discovery Networks’ 11 tv-kanaler.
Der kommer ikke nogen aftale mellem Discovery Networks og Yousee. Derfor stopper kanaler som 6’eren, Kanal 5, Kanal 4 og Discovery med at virke på Yousee-kunders tv-apparater ved årsskiftet 2019/2020.
Læs evt. mere her: https://mustsee.yousee.dk/tv2020
2019-07-01
Låse og sikkerhed
Med udgangspunkt i at vort låsesystem nu kører på 11. år har vi haft en autoriseret Ruko låsesmed ude for at vurdere om der er behov for at låsesystemet skal opdateres. Se rapport og tilbud under dokumenter.
Der er ligeledes skiftet samarbejdspartner - så vi nu samarbejder med Bagger Låse & Alarm, Tempovej 31-33, 2750 Ballerup
2019-06-23
Vi har nu oprettet en Facebook gruppe Ejerforeningen Søfryd 2. Gruppen er kun og udelukkende for beboere, såvel ejere og lejere i Søndergårds Allé 13-19 og er en lukket gruppe. Med en lukket gruppe menes, at alle kan finde gruppen og se, hvem der kører den. Men det er kun medlemmer (altså beboere), der kan se gruppens medlemmer og deres opslag.
Godkendelse som medlem foretages af gruppens administratorer.
Formålet med gruppen er:
At dele oplevelser og vigtig viden
Informere dine naboer på en nem og hurtig måde
Bidrage med gode råd og forslag til forbedringer
At være synlig
Udover filer finder du her nyttige links, regler og forventninger
Gruppen er uafhængig af bestyrelsen i ejerforeningen Søfryd 2. Bestyrelsen vil dog via gruppen kunne informere om nyheder samt løst og fast. Hvis du gerne vil i dialog med bestyrelsen, skal du som hidtil anvende vores fælles mail: bestyrelse.soefryd2@gmail.com
2019-06-11
Ny bestyrelse
Efter den ordinære generalforsamling den 25. april 2019 i ejerforeningen Søfryd 2, er poster og roller uddelt, sammensætningen kan ses under "Bestyrelsen"
2019-02-23
Nyt om status på udskiftning af vinduer og døre for penthouse lejlighederne
Kære alle medlemmer
I torsdags blev der afholdt informationsmøde med Atlas A/S, der står for udskiftningen af vinduer og døre på penthouse etagen.
Referat fra informationsmødet, planchemateriale samt kontaktoplysninger og tidsplan er lagt op på hjemmesiden.
Samme information er også sendt til alle beboere på angivne e-mails.Spørgsmål kan rettes til bestyrelsen via e-mailen bestyrelse.soefryd2@gmail.com
Venlig hilsen
Bestyrelsen
2019-01-21
Information om selvbetjeningsløsning til parkering samt fælleshus
Informationer vedrørende Fælleshus Søndergård og selvbetjeningsløsning for parkering er blevet opdateret.
2018-11-27
Manglende varme i radiatorerne
Der er i øjeblikket ikke varme i radiatorerne, da Vestfor har haft problemer ifm. kedeludskiftninger tidligere i dag.
Der var tidligere en information på deres hjemmeside, men den er nu fjernet, selvom problemet stadigvæk eksisterer.
https://www.vestfor.dk/Driftsinformation
Udsigten til at de får rettet fejlen er pt. ukendt, men Bestyrelsen er opmærksom på problemet.
2018-08-25
Information vedrørende parkeringsordningen
DanParkering ApS er blevet overtaget af ParkZone A/S.
Jeres parkeringskort er efter aftale med ParkZone gyldige til og med den 31. december 2018.
Bestyrelsen vil i slutningen på året arbejde hen imod nye digitale løsninger i samarbejde med ParkZone.
ParkZone kan kontaktes på:
Adresse: Valhøjs Allé 174-176, 2610 Rødovre
Telefon: 70 25 26 96
Hjemmeside: www.ParkZone.dk
Gæstekort kan fortsat rekvireres hos Poul Birch – birch@post12.tele.dk
2018-08-23
Referat og brugergruppe for Fælleshus Søndergård lagt ud under menupunktet 'Fælleshuset'.
Navne på den nye bestyrelse fremgår nu af hjemmesiden.
Information på vores vicevært er opdateret.
Information vedr. ekstra nøgler er opdateret.
Danparkering ApS som varetager vores parkeringsordning er blevet overtaget af ParkZone A/S. Kontaktinformation er i den forbindelse opdateret.
2017-10-06
Velkomstbrev til nye beboere er nu lagt under dokumenter i mappen "Velkomstbrev".
2017-06-18
Er der nogen der har tid og lyst til at male legehus og bænke i haven? Foreningen betaler selvfølgelig de nødvendige materialer, samt giver tre flasker rødvin til den/de udførende.
Installation af hjertestarter
Der er nu opsat en offentlig tilgængelig hjertestarter på vestsiden i indgangen til Søndergårds Allé 15. Bestyrelsen efterlyser et medlem som har interesse i at tage vare på hjertestarteren.
Kontakt bestyrelsen på bestyrelse.soefryd2@gmail.com vedrørende ovenstående.
2017-01-16
Nyhedsbrev fra Ballerup kommune kan ses her
2016-11-10
Der er rejsegilde Fredag d. 25/11 kl. 12.00 io vores nye fælleshus.
2016-08-10
Kære medlemmer
Grundet manglende tilslutning er årets havefest desværre aflyst.
Tak for feedback vedrørende det forslag som havegruppen har stillet
2016-08-01
Bestyrelsen har modtaget en række bemærkninger til den fremlagte haveplan. Det fremgår heraf, at der er en række bekymringer, ligesom der er en del misforståelser, i forhold til opslaget fra bestyrelsen. Derfor nedenstående:
Planen er, som det også fremgår af opslaget, udarbejdet af den havegruppe som blev nedsat på generalforsamlingen.
Det har efterfølgende vist sig, at ikke hele gruppen står bag planen.
Som det også fremgår af opslaget er det ikke bestyrelsens plan. Bestyrelsen har faktisk endnu ikke behandlet forslaget, Det vil ske på det førstkommende bestyrelsesmøde.
Af de modtagne kommentarer fremgår det, at tilslutningen til havegruppens samlede forslag er meget ringe. Der er i bedste fald lidt opbakning til mindre dele af forslaget. Medlemmer der eventuelt tilslutter sig planen helt eller delvist, har ikke ytret sig.
Bestyrelsen vil selvfølgelig medtage de modtagne bemærkninger i sin behandling
Hvis bestyrelsens beslutning indebærer ændringer i det nuværende anlæg vil det blive meldt ud til medlemmerne inden effektuering, som måske først vil ske efter generalforsamlingsbeslutning, jævnfør også vedtægterne,
Bestyrelsen modtager fortsat gerne, helst konstruktive, bemærkninger til det fremlagte forslag
Med venlig hilsen
Bent Kiemer
Formand for bestyrelsen